Rejserapport: Paragliding på Kilimanjaro

Paragliding på Kilimanjaro

Paragliding på Kilimanjaro er ikke en enkel opgave af to grunde.

For det første kræver paragliding fra Kilimanjaro meget planlægning og koordinering. Det er ikke en almindelig vandreekspedition, for ud over de normale forberedelser skal arrangørerne være særligt opmærksomme på vejrudsigter, valg af lejrplads og startpunkt samt medbringe udstyr, som normalt ikke er med på almindelige bestigninger.

Projektets hovedidé var at paraglide fra det højeste punkt i området omkring bjergtoppen (5.700 m+). Derfor besluttede holdet at etablere lejr i Kilimanjaros krater, da det uden sammenligning var det mest praktiske sted. Vi kunne ikke på forhånd vide, hvor længe holdet skulle blive der, før vinden ville være gunstig nok. Sikkerheden for vores ekspeditionshold har højeste prioritet. Derfor valgte vi den vandrerute, der gav den mest gradvise højdetilvænning. Vi fordoblede desuden vores normale iltforsyninger til denne Kilimanjaro-ekspedition, så deltagerne kunne blive i krateret så længe, det måtte være nødvendigt.

For det andet kræver alle usædvanlige aktiviteter på bjerget en særlig tilladelse fra nationalparken og luftfartsmyndighederne. I dette tilfælde var det nødvendigt at få godkendelser fra TANAPA (Tanzania National Parks Authority), KINAPA (Kilimanjaro National Park Authority) og Tanzania Civil Aviation Authority.

Disse udfordringer afskrækkede dog ikke Altezza. Vi har tidligere gennemført projekter med tilsvarende eller endnu større kompleksitet. I 2015 organiserede vi det første wingsuit BASE jump (udført af Valerii Rozov) fra Kilimanjaros skråninger, og i 2016 stod vores team bag det første slacklineprojekt på Kilimanjaro, som den dag i dag er verdens højeste slacklineprojekt. Fordi alle disse projekter blev gennemført med gode resultater, var nationalparkens administration og luftfartsmyndighederne positive og godkendte projektet. I november 2016 havde vores team afsluttet godkendelsesprocessen.

Ekspeditionens start

Gruppens startpunkt var Londorossi Gate. De første etaper på stien lå i en moderat højde på cirka 3.500 meter. Det gav gode forhold for højdetilvænning. Gruppen vandt gradvist højde og nåede Lava Tower, hvorfra den fortsatte ad den mere risikable, men også langt mere interessante Western Breach-rute.

Forberedelser til at nå bjergtoppen

Det blev besluttet at tilbringe flere ekstra nætter i Arrow Glacier Camp for at sikre, at holdmedlemmerne var tilstrækkeligt højdetilvænnede og 100 % klar til at overnatte i bjergets krater. Lejren er kendt for sine smukke udsigter. Samtidig besøger andre ekspeditioner sjældent dette område, selv i højsæsonen, hvilket gør det til et godt sted for dem, der søger ro og afsides beliggenhed.

Efter nogle overvejelser besluttede guiderne at begynde opstigningen mod bjergtoppen kl. 5.30, mens klipperne stadig var frosne. Det mindskede risikoen for stenskred. For at nå krateret sikkert var det afgørende at komme gennem denne etape af stien så hurtigt som muligt.

Da hovedidéen med hele projektet var at paraglide fra Uhuru Peak, var krateret det mest oplagte sted at slå lejr. Herfra kunne bjergtoppen nås på kun nogle timers vandring.

I krateret

Langt de fleste bjergbestigningsgrupper opholder sig højst 20-30 minutter i området omkring bjergtoppen, mens vores gruppe skulle blive der i 2-3 dage. Det gør opgaven betydeligt mere krævende.

Den første dag nåede gruppen bjergtoppen med forsinkelse, og vindstødene var for kraftige til paragliding. Vi kunne ikke sætte pilotens sikkerhed på spil, og holdet havde ikke andet valg end at vende tilbage til Crater Camp og vente på næste daggry.

Svævende over gletsjerne

Næste dag brugte holdet på at undersøge krateret grundigt og finde det bedste sted til startpunktet. Planen var at begynde paraglidningen på tværs af skråningen og derefter, efter en 180-graders vending, glide i retning af Moshi. Den anden dag bød dog på kraftigt snefald og hård vind. Alle forsøg på at starte mislykkedes til sidst. Som Sergey, piloten, senere fortalte os, var han så udmattet, at han knap kunne nå tilbage til sit telt, hvor han faldt i søvn med det samme. Iltmangel er meget belastende i den højde.

Den tredje dag i krateret var langt koldere. Til gengæld var vinden gunstig. Efter en hurtig morgenmad gik gruppen mod startpunktet. Kombinationen af holdets erfaring, vejrforholdene og viljen til at gennemføre gjorde, at projektet stod til at lykkes.

Til glade tilråb fra holdet og misundelige blikke fra andre bjergbestigere svævede Sergey Shakuto ud over det majestætiske Kilimanjaro. Synet af hans silhuet over de glitrende gletsjere var stærkt. Alt gik som planlagt. Piloten satte af fra skråningen, fangede medvind og satte kurs mod Moshi.

Efter at have svævet cirka 30 km landede Sergey sikkert i Weru Weru-området ved foden af Kilimanjaro, hvor vores team ventede utålmodigt på ham.

Da det hele var overstået, sagde Sergey Shakuto:

Altezza Travel er glade for at have gennemført endnu et krævende projekt.

Vil du vide mere om oplevelser i Tanzania?

Kontakt vores team. Vi har besøgt alle de mest populære destinationer i Tanzania. Vores rejsekonsulenter med base ved Kilimanjaro deler gerne deres råd og hjælper dig med at planlægge en rejse, der sætter sig spor.

Læs flere interessante artikler